En feminin indretning har ikke noget at gøre med om du er mand eller kvinde, men derimod hvilken stil du ønsker at indrette dit hjem i.
Generelt er det vigtigt at have en balance af forskellige materialer, farver og former i hjemmet, men hvis du ønsker en overvægt af femininitet i dit hjem kan du følge mine 5 design tips til en feminin indretning:
01
LYSE FARVER
Lyse farver er med til at give hjemmet en feminin stemning samtidig med at det åbner hjemmet op og kan få rummene til at virke større end de reelt set er.
Hvis du arbejder med udelukkende hvide farver kan det være en god idé at bryde det op med andre farver for, at hjemmet ikke kommer til at fremstå for klinisk.
02
BLØDE MATERIALER
En overvægt af bløde materialer er med til at skabe en feminin indretning. Disse materialer er bl.a. Forskellige former for stof eller blødt og lyst træ.
Jeg anbefaler, at du mentalt prøver at sammensætte de forskellige elementer i dit hjem med forskellige bløde materialer i forskellige farver for at se hvordan de passer sammen i dit hjem.
03
LETTE TEKSTILER
Lette tekstiler, f.eks. i form af lette gardiner er med til at give et luftigt og feminint udtryk til dit hjem. Gardiners materiale kan f.eks. være hør eller tyndt vævet polyester.
Et lille tip til den feminine indretning er, at du kan tilføje ekstra mange detaljer for at gøre indretningen feminin. Det kan bl.a. gøres i form af vaser, planter, kunst eller forskellige former for personligt nips.
04
RUNDE FORMER
Ønsker du en feminin indretning er det en god idé at vælge en overvægt af runde, ovale og organiske former (former der udformer sig frit – fx træer) til dine møbler, fremfor kantede former. Det gælder både til din køkkenbordplade, dit sofabord og dine stole. Udover at dette giver en feminin indretning giver det også et roligt udtryk til dit hjem.
05
SMÅ & MANGE DETALJER
I maskulin indretning fylder store og tunge møbler og accessories meget (læs mere om det HER), hvorimod feminin indretning har et større behov for flere små elementer. Det kan bla. være i form af lys og lamper – istedet for at have én stor lampe over dit spisebord vil du få et mere feminint udtryk ved at tilføje en lille klynge eller gruppe af flere små lamper over dit spisebord.
Derudover kan det også være i form af små men mange puder i din seng eller sofa. Det er dog en god idé at tænke over din tålmodighed og selvdisciplin i forhold til at skulle tage dem af og lægge dem på hver dag.
Du kan bruge ovenstående liste til at sammensætte idéer til din indretning. Prøv at forstille dig hvor du ønsker de forskellige materialer, hvilke farver de skal have og hvordan de skal se ud. Dermed kan du bruge hvert step til at skabe en feminin indretning og feminine elementer. Prøv f.eks. at tænke ét møbel eller accessory hvor du overvejer alle punkterne. F.eks. Din sofa: Hvilken farve skal det have? Hvilke materialer eller tekstiler skal den laves af og hvad skal der tilføjes? Hvilken form skal den have? Hvor stor skal den være? Det kan være en god idé samtidigt at tænke over detaljerne i rummet, da det er nemmere at sammensætte på den måde, hvis du ønsker en feminin indretning.
KONTAKT MIG PÅ INFO@LUBI-STUDIO.DK HVIS DU ØNSKER AT FÅ HJÆLP OG RÅDGIVNING TIL DIN INDRETNING
Hos LUBI STUDIO har jeg en helt speciel og struktureret tilgang til ethvert indretningsprojekt – også til en feminin indretning. Som boligindretter er min overbevisning, at for at skabe en ideal indretning i hjemmet skal fundamentet være på plads og herefter kan vi begynde at bygge ovenpå. Med fundamentet mener jeg egentligt flere ting: Det kan f.eks. være at rummene er ideale for den måde man bevæger sig i det og bruger det og om alle praktiske ting er på plads. Derefter bygger vi ovenpå og tilføjer ting, materialer og møbler til en feminin indretning eller andet. Kombinationen af mine metoder er lige præcis det der kan gøre dit hjem, café, kontor, campingvogn eller andet rum unikt.