De 7 elementer i indretning af privat bolig er vigtige at inkorporere rigtigt for, at skabe et harmonisk, personligt og unikt hjem.
01
FARVER
Farver handler i min mening om 2 ting. Først og fremmest handler dit farvevalg om hvilke farver du elsker og hvad du føler dig godt tilpas i rent personligt. Når det er sagt er farvevalget enormt vigtigt, da farver er en stor del af stemningssætningen i rummet, og for indretning af privat bolig i det hele taget. Farver har en dybere indflydelse end vi tror, da det kan påvirke dit humør, din produktivitet, din følelse af at være afslappet osv.
Det er derfor vigtigt, at du tænker på både dine personlige præferencer af farvevalg OG på hvilken stemning og energi du gerne vil have frem i rummet.
02
FORM
Form er et element der omhandler alle objekter i dit hjem, hvad enten det er møbler, kunst, skulpturere, accessories eller endda rummet i sig selv.
Der findes 2 typer af form:
♢ Organisk form: Naturligt formede objekter, der er irregulære, kurvede og abstrakte.
♢ Geometrisk form: Håndlavede linjer og kanter såsom trekanter og kvadrater.
03
LYS
Der er mange grunde til at lys er enormt vigtigt ved indretning af privat bolig og erhverv. Den største er nok at lys giver os energi og overskud og gør os dermed i bedre humør. Som udgangspunkt bør der være 7 lyskilder i hvert rum, som sagtens kan implementeres på en kreativ måde i forskellige niveauer.
Derudover spiller farve og intensitet af lyset også en stor rolle ved indretning af privat bolig. Gult og dæmpet lys giver dig ro, mens blåt og skarpt lys holder dig vågen og kan være med til at øge din produktivitet. Det er derfor vigtigt at tænke på hvad du skal bruge rummet til, inden du sætter lyset op.
04
LINJER
Se på linjer som et parameter omkring formerne. Hvis du f.eks. skal tegne et objekt starter du med at tegne linjerne. Linjer er med til at indramme et rum og kan også være med til at få rummet til at virke større.
♢ Horisontale linjer: Kan skabe en følelse af tryghed
♢ Vertikale linjer: Skaber en følelse af mod og gør samtidig rummet større
♢ Dynamiske linjer: Kan tilføje et sjov og interessant udtryk til rummet, hvis det bliver brugt rigtigt.
05
MØNSTRE
Jeg finder ofte mønstre på tapeter, puder osv. Mønstre kan være med til at skabe liv og bevægelse i rummet. Men det er ofte et element man skal være forsigtig med, da det hurtigt kan skabe et udtryk af kaos.
06
TEKSTUR
Tekstur er hvordan et objekt føles og er ofte baseret på materialet eller måden objektet er lavet på. Selvom tekstur umiddelbart appelerer til følesansen giver forskellige teksturer og materialer også forskellige visuelle udtryk. Det er bl.a. her det grundlæggende princip af balance kommer ind i billedet, hvilket du kan læse mere om HER. HER,
07
RUM
Sidst men ikke mindst er rum et element og 2 typer af rum skal tages med i dine indretningsovervejelser:
♢ 2D er et vigtigt element, når du skal inkorporere forskellige proportioner, størrelser og afstand af f.eks. tæpper eller stole. (læs mere om proportioner i næste artikel).
♢ 3D rum giver en ekstra dimension af højde, hvilket der skal tages stilling til i forhold til opsætning af hylder, lamper osv.
De 7 elementer er til sammen med til at sætte stemningen og indretningsstilen i dit hjem. Min næste artikel kommer til at omhandle de grundlæggende guidelines for, hvordan du kan gøre brug af de 7 elementer til indretning af privat bolig og hvordan du kan inkorporere dem i din indretning. De grunlæggende principper indebærer balance, harmoni, rytme, fokus, kontrast, proportioner og detaljer. Artiklen er klar HER.
HJÆLP TIL INDRETNING AF PRIVAT BOLIG
Jeg håber, at du nu er klædt godt nok på til, at indtænke de forskellige elementer i indretningen af dit hjem. Jeg giver dig gerne råd og vejledning i din indretning af privat bolig og du er meget velkommen til at kontakte mig på info@lubi-studio.dk, hvis du har nogle spørgsmål eller hvis du ønsker at arbejde sammen med mig.
Du kan også se resten af mine projekter og design tanker HER.